Artsrig Vejkant

Gå til indhold

Siden 2021 har over tyve forskellige vejkanter i Svendborg Kommune været under særpleje. Dette er sket i samarbejde med DN-Svendborg, der tog initiativ til projektet i 2019.

Todo

Igennem historien har der altid vejet meget liv i de danske vejkanter og grøfter, men intensiv slåning af disse har gradvist medført at der ikke er meget liv og biodiversitet tilbage. Vejkanterne hører under naturtypen græsland, en naturtype vi har mistet meget af i Danmark. Derudover fungerer vejkanterne, i vores ellers meget opdyrkede land, som spredningskorridorer for flora og fauna, der ved hjælp af disse vejkanter kan bevæge sig imellem forskellige naturområder.

I 2019 og 2020 blev der kortlagt store strækninger af vejnettet i Svendborg Kommune med henblik på at finde stykker af vejkant der var passende at ændre slåningspraksis for. Altså hvor udbyttet af mindre slåning ville være højst. Dette skete ved at kigge på forekomsten af mindst to ud af følgende syv karakterarter: prikbladet perikon, alm. agermåne, blåhat, liden klokke, kællingetand, merian, alm. og stor knopurt. Alle syv er arter der trives bedst på nærringsfattig jord hvor de klare sig bedre i konkurrencen med de høje græsser, tidsler, bynke mm.

De syv karakterarter

/

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Prikbladet Perikon

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Kællingetand

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Knopurt

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Liden Klokke

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Blåhat

Slider Image

Foto: © Thor Aagaard

Merian

Dette arbejde endte med 22 forskellige vejkanter, hvor Svendborg Kommune fra 2021 har ændret praksis for slåning. Denne består nu kun i én enkelt slåning sent på efteråret med efterfølgende opsamling af det slåede materiale. Dette sikre at der ikke bliver tilført næring og planterne får lov at blomstre og sætte frø, før de bliver slået.

Vejkanterne bliver årligt gennemgået af DN-Svendborg for at tjekke om karakterarterne stadig er til stede og for at se om vejkanten er groet til i uønsket vegetation.

Todo