Gå til indhold

Borgerinddragelse eller pseudodemokrati

Borgerinddragelse eller pseudodemokrati
  • 07. oktober 2026

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Borgerinddragelse i Svendborg Kommune ligger politikerne meget på sinde, og der bliver holdt mange borgermøder om konkrete projekter, som badehotel i Lundeborg, og VE projekter.

Men borgerinddragelsen bliver mest brugt til at få et projekt til at glide ned. Vi bliver inddraget, men ikke hørt, når vi siger, at vi ikke ønsker et projekt i den skala eller på den placering.

Det politiske svar er oftest, at beslutningen ikke kan ændres, fordi man har forpligtet kommunen over for en investor.

Politikerne i Svendborg kommune lægger dermed mere vægt på aftaler, de har indgået med investorer end på hensynet til de borgere, der bor og har investeret i et lokalområde.

Borgerinddragelse betyder ellers, at borgerne deltager i beslutningsprocesser, som har konsekvenser for dem selv og samfundet. Det skal sikre lokalt ejerskab og opbakning. Og dermed gøre borgerne til medspillere i realisering af projekter, frem for modspillere, hvor udbygningen risikerer at blive blokeret af klagesager og lokal modstand.

Demokratikommissionen 2.0, der har blandt andet Kommunernes Landsforening som partner, har undersøgt borgerinddragelse i det danske demokrati og tegner et interessant billede af status på området. En af hovedpointerne er, at de fleste borgerinddragelsesprocesser har til formål at styrke legitimiteten af beslutninger frem for at give borgerne reel indflydelse og beslutningskraft. Mange organisationer formår ikke at skabe klarhed om inddragelsens formål, og hvor beslutningskompetencen ligger. Det kan føre til pseudoinddragelse og svækket tillid til det lokale demokrati.

I Svendborg Kommune er der to friske eksempler på den fremgangsmåde.
I 2022 gennemførte Svendborg Kommune to åbne ansøgningsrunder for større solcelleanlæg og vindmøller. Politikerne havde ikke haft mod til at lave en planlægning for, hvor VE anlæggene skulle placeres i kommunen. Det har betydet, at jordejere selv har kunnet udpeget de placeringer, de har fundet hensigtsmæssige. Således også solcelleanlægget ved Gudbjerg. Undervejs i processen efterlyste politikerne, at borgerne gik i dialog om, hvordan anlægget kunne blive til glæde for lokalsamfundet. Vi lokale kom med flere forslag f.eks. billig strøm til naboer, cykelstier, mere natur med mere.
Men ingen forslag blev imødekommet, for projektet skulle gennemføres – koste hvad det ville. Svendborg Kommune havde jo lavet aftaler med udvikleren. Indtrykket i lokalområdet er, at det for kommunalbestyrelsen er mere vigtigt at holde løfterne til udviklere, end til de mange naboer, der udover dårlige oplevelser af processen kan se frem til betydelige værditab på deres ejendom og tab af herlighedsværdi.

I Svendborg Kommune er der to friske eksempler på den fremgangsmåde.
I 2022 gennemførte Svendborg Kommune to åbne ansøgningsrunder for større solcelleanlæg og vindmøller. Politikerne havde ikke haft mod til at lave en planlægning for, hvor VE anlæggene skulle placeres i kommunen. Det har betydet, at jordejere selv har kunnet udpeget de placeringer, de har fundet hensigtsmæssige. Således også solcelleanlægget ved Gudbjerg. Undervejs i processen efterlyste politikerne, at borgerne gik i dialog om, hvordan anlægget kunne blive til glæde for lokalsamfundet. Vi lokale kom med flere forslag f.eks. billig strøm til naboer, cykelstier, mere natur med mere.
Men ingen forslag blev imødekommet, for projektet skulle gennemføres – koste hvad det ville. Svendborg Kommune havde jo lavet aftaler med udvikleren. Indtrykket i lokalområdet er, at det for kommunalbestyrelsen er mere vigtigt at holde løfterne til udviklere, end til de mange naboer, der udover dårlige oplevelser af processen kan se frem til betydelige værditab på deres ejendom og tab af herlighedsværdi.

At god borgerinddragelse kan gennemføres i praksis er Holmehave Naturprojekt i Assens Kommune et godt eksempel på.
Området er vigtigt for beskyttelse af fremtidens drikkevand. Det 800 ha store skov- og naturprojekt sikrer grundvandet, reducere udvaskningen af kvælstof til Odense Fjord, binder CO2, skaber mere sammenhængende natur og bedre lokalt friluftsliv. Projektet sker i et samarbejde mellem Assens Kommune, VandCenter Syd, HedeDanmark og lokale lodsejere. Men projektet blev startet med et møde med en bred kreds af interessenter og lokale borgere. Her blev områdets værdier og ideer til Holmehaves fremtid drøftet, Der blev gennemført workshops, et økonomimøde og en ekskursion rundt i området.
Resultatet blev et udkast til en helhedsplan, som blev præsenteret på et offentligt møde inden den politiske behandling. Den succesfulde måde at inddrage alle interessenter og borgere i et områdes udvikling er blevet landskendt under navnet: Assensmodellen.

Min opfordring til vores lokalpolitikere er, at borgerinddragelse ikke må ende som en skueproces, hvor borgerne alene får lov at diskutere, hvordan konsekvenserne af en allerede truffet beslutning kan afbødes. Det fører til frustration og afmagt. Det er den slags afmagt hos borgerne, der æder sig ind på demokratiet og eroderer dets fundament af tillid. Borgerinddragelse skal tages alvorligt.