Kyndelmisse-bål 2025
- Arrangement
- 04. februar 2025
Jesper Kiels tale
Tak for, at jeg igen i år må holde tale her på stranden for at værne om de frie kyster med det efterhånden traditionsrige Kyndelmissebål ved Christiansminde. I år er det ti år siden, Hotel Christiansminde lancerede deres vilde planer om byggeri og hurlumhej ude i Svendborg Sund.
Kyndelmisse skulle jo oprindeligt markere, at vi er halvvejs gennem vinteren – det er måske så meget sagt i disse nye klima-tider, hvor vi har mistet 21 årlige frostdøgn. Men vi er vel midt imellem efterår og forår – lysere tider er lige om hjørnet.
Jeg ved ikke, om vi, med kystnaturen og livet i Det Sydfynske Øhav i tankerne, er midt imellem mørke og lysere tider? Man har da lov at håbe.
Mørke skyer har længe trukket op og truet naturen ved vores kyster. Det er: klima, kvælstof og kapitaljagt.
I år har den største bekymring ved de danske kyster været, om der er liv under havoverfladen. Igen har der været omfattende iltsvind. Der er brug for handling, og det haster!
Klima
På den lange bane er det klimaforandringerne, som truer forholdene langs kysterne. Klodens temperatur og ikke mindst havenes slår igen rekord som det varmeste år. Det burde på verdensplan være en fælles opgave, som alle bidrager til. Desværre er der sket et kæmpe tilbageslag med Trumps indtog i Det Hvide Hus. Nu skal der bores efter olie og gas – noget, der burde høre fortiden til.
Klimaforandringerne er vel egentlig den største trussel, selvom Trumps surrealistiske og imperialistiske planer lige nu overskygger alt. Klimakampen er op ad bakke, men vi må holde fast og tage vores del af ansvaret. Det kan lade sig gøre – mange af løsningerne findes allerede og skal blot sættes i gang.
Kvælstof
Men den store skurk for havmiljøet, bare lidt ud fra kysterne, er kvælstof! Det er landbruget, som står for 90 % af den menneskeskabte kvælstofudledning.
Der har gennem årene været en stribe af planer – vandmiljøplaner – men der er sket alt for lidt. Projekt efter projekt er faldet, fordi det enten var for dyrt, ikke muligt at opnå frivillige aftaler, eller fordi andre planer har spærret vejen.
Der er brug for akut førstehjælp, og her er regel nr. 1: Stands ulykken! Egentlig er det besynderligt, når man ved, at landbrugets kvælstofudledning er årsagen til ulykken, at man ikke som det første begrænser, hvor meget kvælstof der må tilføres markerne. Det ville på kort sigt rette op på situationen. Men princippet om, at forureneren betaler, gælder som vanligt ikke landbruget. Tværtimod er det vores mest støttede erhverv.
Selvom jeg og mit parti ikke er begejstrede for, at frivillighed og belønning af forurenerne fylder for meget, så er det positivt, at der med den grønne trepart endelig sker noget. Der er lagt ambitiøst an, og i sidste øjeblik kom Det Sydfynske Øhav også med på reduktions-landkortet. I absolut sidste fase af forhandlingerne på Christiansborg kom der nye beregningsmetoder på bordet, som fjernede en del af reduktionsbehovet på landsplan. Det ramte særligt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt, hvor den såkaldte ”Second Opinion” halverede reduktionsbehovet – helt afkoblet fra virkeligheden, som en af de førende forskere udtalte.
I et år med massivt iltsvind var vi angiveligt tæt på god økologisk tilstand. Derfor opfordrede jeg de sydfynske borgmestre til at komme ind i kampen og protestere. Det gjorde de, og presset fra flere sider fik regeringen til i sidste øjeblik at give efter og droppe scenariet, som for Sydfyn var et skrækscenarie.
Derfor står vi nu overfor opgaven med at lægge en plan for at fjerne lidt over 200 tons kvælstof årligt fra at ende i Det Sydfynske Øhav. Der er udpeget repræsentanter til den lokale grønne trepart, og jeg vil, trods min skepsis, kaste mig ud i opgaven med stor ildhu. Nu skal det lykkes. Kuldsejlede projekter skal på ret køl, og formodentlig skal der tages nye redskaber i brug – det bliver en hektisk proces.
Det kommer med en pris. Pengene fra staten til at køre processen rækker ikke langt – måske til 2/3 årsværk til deling mellem de sydfynske kommuner. Det vil presse den øvrige naturindsats i Svendborg, som allerede bruger 1/3 af, hvad en gennemsnitskommune bruger pr. indbygger på natur.
Men udover udtagningsplanen, som skal ligge klar til næste år, er der lige indgået forlig på Christiansborg om en Hav-naturfond med 75 mio. kr. om året til blandt andet etablering af stenrev. Her er Det Sydfynske Øhav specifikt nævnt fra 2026. Vi har i forvejen afsat midler i Svendborg til at arbejde med etablering af stenrev, som kan give de pressede fiskebestande nogle tiltrængte oaser. De midler fra Hav-naturfonden vil vi gøre alt for at få i spil i Det Sydfynske Øhav.
Kapitaljagten
Til sidst truslen fra kapitaljagten. Havudsigt kan i vid udstrækning omsættes til penge. Derfor er vi løbende under pres for at åbne op for boligbyggeri ned til vandet. Små ældre huse langs kysten bliver nemt erstattet af nye, større huse med panoramavinduer. De private strandgrunde, som i mange tilfælde burde være farbare for offentligheden, er gennem årene blevet spærret af, måske med ulovlig kystsikring.
Det har været en af de opgaver, som Svendborg Kommune har erkendt ikke at have mandskab til at holde øje med. I år fik vi endelig afsat budget til en medarbejder, som dedikeret kan behandle sager om manglende adgang langs kyster og til naturen i øvrigt. Der skal også aktivt gennemgås udvalgte kyststrækninger. Det sættes i gang efter udvalgsmødet på torsdag, hvor vi skal give indsatsen retning.
Jeg håber, at DN holder fast i denne tradition med Kyndelmissebål. Vi mødes om en fælles opgave omkring plan for udtagning og kvælstofreduktion.
Så til næste år håber jeg, at vi ser frem mod lysere tider:
Tak fordi jeg måtte tale, tak fordi I lyttede, og fordi I igen troppede op til den gode tradition med Kyndelmissebål.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.