De mest forurenende landbrugs-jorde skal ud af produktion

Regn, regn og atter regn har i den grad sat sit præg på foråret 2024. Den har øget udvaskningen af næringsstoffer fra markerne i vinter, og den har udvasket næringsstoffer fra den gylle, der er blevet bragt ud i de få tørre dage her i foråret.

Vi begynder allerede nu at se de første faresignaler på iltsvind – og det er tidligere end normalt.

Det begyndte på samme måde i 2023. Masser af fedtemøg og skidtalger langs kysterne sidst i marts, og desværre ender det sandsynligvis med endnu et historisk stort område med iltsvind i 2024.

Iltsvindet og tilbagegangen for naturen i havet gælder især Det sydfynske Øhav og en stor del af Danmarks fjorde og øvrige indre farvande.

Den altoverskyggende hovedårsag til iltsvindet er årtiers udledning af alt for meget kvælstof fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Godt 70 procent af kvælstofudledningen kommer fra landbruget, mens 20 procent stammer fra den naturlige forekomst af kvælstof. De sidste 10 procent kommer fra renset spildevand og industri, og her har samfundet over de sidste mange år brugt milliarder på at nedbringe udledningen.
Landbruget står således for 90 procent af den menneskeskabte kvælstofudledning
– og det er ikke relevant at tale om udenlandske kilder som årsag til iltsvind i de indre danske farvande.

Landbrugets tilførsel af kvælstof til havet er ikke faldet i de seneste cirka 20 år, selv om vi siden 1980'erne har vidst, at den er hovedproblemet. Fra 2021 til 2023 var den i gennemsnit 58.000 tons pr. år, og det tal skal ifølge regeringen og partierne bag Landbrugsaftalen være nedbragt med 20.000 tons senest i 2027.

Iltsvindet er blevet værre med årene. Ifølge rapporter fra Aarhus Universitet er det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande steget markant siden 2010.

Siden de første vandmiljøplaner i slutningen af 1980’erne har myndighederne kæmpet med at få nedbragt kvældstofudledningen fra landbruget. Men de seneste 10 år er det slet ikke lykkedes landbruget at nedbringe udledningen – og nu oplever vi konsekvenserne, som oven i købet forstærkes af klimaændringerne.

Det er bydende nødvendigt med politisk handling for at vende udviklingen i havmiljøet - og ikke kun fra Christiansborg. Hvis vi skal lykkes med at få livet til at blomstre igen i de lokale havområder, så kræver det, at de mest forurenende kvælstof-jorde tages ud af produktion langs vores kyster og vandløb.

Svendborg Kommune afdækkede i 2011 potentialet for at få nedbragt kvælstofudledningen gennem konkrete vådområdeprojekter. Resultatet var, at vi kan spare Det sydfynske Øhav for hele 150 tons kvælstof pr. år ved at udtage ca. 225 ha. lavbundsjord til vådområde-projekter. Men her mere end 10 år efter er det ikke sket noget - overhovedet.
Det er ikke godt nok!

Kommunalbestyrelsen lægger meget vægt på, at Svendborg Kommune skal tage sin del af ansvaret for, at Danmark kommer i mål med den grønne omstilling, når det drejer sig om vindmøller og solceller. Vi kunne virkelig godt ønske os, at kommunalbestyrelsen var lige så optaget af at tage sin del af ansvaret for at få stoppet iltsvindet i Det sydfynske Øhav.
Det haster, hvis vi igen skal opleve et levende og mangfoldigt sydfynsk øhav!