"Der skal være råd til naturen - og råd til at beskytte den!"

- Der er altså områder, hvor vi dårligt kan håndhæve lovgivningen og den beskyttelse, der skal være af vores kyster. Der er opgaver, hvor vi burde have flere ansatte til at beskytte vores fælles naturværdier.
I Finansministreret vil det nok optræde som kommunalt bureaukrati, men i dette tilfælde burde vi have mere og ikke mindre.
For der skal være råd til naturen og råd til at beskytte den, sagde forperson for Svendborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Jesper Kiel, da han holdt båltalen ved DN Svendborgs kyndelmissebål søndag 5. februar.

Det var 9. gang, DN Svendborg holdt kyndelmissebål ved Christiansminde for at markere ønsket om at beskytte kysterne mod byggeri, og en smuk solnedgang dannede bagtæppe.

Christian Søgaard spillede til fællessange – bl.a. til en ny klimasang fra 2019 - ”For vist vil de komme” - med tekst af Lisbeth Smedegaard og melodi af Bent Fabricius-Bjerre.

Jesper Kiels båltale
Vi har lånt Jesper Kiels talepapir, så du her kan læse hans tale.

Holder de gamle vejrvarsler til klimaforandringerne? 
Ved sidste års kyndelmissebål mødtes vi efter en strid blæst, og jeg forsøgte mig med at tage vejrvarsler som i gamle dage, hvor man sagde om Kyndelmisse: “Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej.”   

Så jeg forudsagde, at foråret var på vej. Det var ikke helt skudt ved siden af - temperaturen var godt gennemsnitlig, men det var det mest solrige forår i over 100 år. 

Men i år tror jeg ikke, at jeg vover pelsen. Jeg tror ikke, at der er nogen, der blæser væk i år omkring Kyndelmisse - som var i torsdags. Jeg hælder nok mere til, at uanset om det blæser eller ej, så forandrer klimaet sig hastigt, og foråret kommer efterhånden tidligt hvert år og sikkert også i år!

Den truede fridag
I de her dage diskuterer vi regeringens plan om at snuppe en af vores fridage: Store Bededag. Og stod jeg ikke her, så havde jeg været med på Store Bededag-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads. 
Men det er jo faktisk en lidt pudsig historie, at netop Store Bededag overlevede helligdagsreformen i 1770. Her blev Kyndelmisse til gengæld afskaffet som helligdag sammen med en halv snes andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag, Vor Frue Dag m.fl. Men Bededagen overlevede - måske fordi den allerede var en effektiviseringsdag af tre bods- og bededage, hvorimod de andre dage var endt op i festivitas og lediggang.
Nu er det igen tidens trend - vores fritid skal blive til arbejdstid, den skal være lønsom og ikke bare ligge ubrugt hen.

Samme tankegang
Det var samme tankegang, som da man i 2015 ville åbne op for, at man 10 steder i landet kunne bygge ved kysten, hvor det ellers ikke er tilladt. Strækninger, som i gåseøjne “bare lå og ventede på at blive nyttige” og indtjene penge. 

Hotel Christiansminde var straks på banen med store planer om udvidelse af hotellet og med en ny ø bygget ud i vandet. Planen blev bakket op af et flertal i byrådet. Der var udvikling og penge at tjene!

Det førte til en folkelige protest, og DN-Svendborg var med og startede denne dejlig tradition med Kyndelmissebål. 

Det endte med, at der ikke kom tilladelse til at lave en ø ud i sundet, og i sidste ende blev planerne skrinlagt. Der skal de helst blive liggende, og derfor er det klogt at stå vagt om vores frie kyster. 

Plads til naturen
Budskabet er simpelt: Vi skal lade være med at plastre vores kyststrækninger til med byggeri. Det er ikke sikkert, at de frie kyster bidrager til øget brutto nationalprodukt - men de bidrager til velbefindende og har en værdi i sig selv, som vi ikke skal gøre op i penge. Vi skal holde fast i et åbent, offentligt og mest muligt uspoleret rum - med plads til naturen og plads til rekreation. 

Christiansminde er jo ikke vild natur, men det er en fantastisk bynær kyststrækning med store brede bøge og egetræer helt ned mod vandet, ikke for meget byggeri og ikke mindst friholdt for private haver helt ned til vandet.
Mange steder kan man jo ikke gå langs kysten tæt på Svendborg by.
Det kan man her – og det skal vi holde fast i. 

Respekt for fredninger
Men det er klart, at vi jo også har ønsker til faciliteter som badebroer, skure til omklædning, saunahytter og meget andet. Nogle steder kan faciliteterne diskret passe ind - det er fint! Men vi skal også passe på og respektere de fredninger og den beskyttelse, som er i visse områder. 
Desværre er der siden sidste år blevet et flertal i mit udvalg for, at man på kommunens vegne kan søge om at omgå fredninger på kyststrækninger, som er fredet mod byggeri.
Jeg er ikke imod en saunahytte, som der konkret var tale om. Men saunahytter m.m. må jo placeres de steder, hvor vi ikke går på kompromis med fredninger.

Vi skal ikke have faciliteter overalt, og udvalget måtte også i processen konstatere, at saunahytten undervejs var blevet til en bygning på 60 kvm.
Det var der trods alt ikke opbakning til.
Nu må vi se, hvad Fredningsnævnet siger til en lidt mindre bygning, men jeg synes, at kommunen kom lidt på afveje. 

Kystsikring uden tilladelse
Vi har desværre også eksempler i kommunen, hvor private laver kystsikring uden tilladelse - hæver grunden, og stille og roligt forsvinder stranden.
Pludselig kan man ikke passere, som man ellers gerne må.
Det skal vi i kommunen have folk til at håndhæve, når noget sådant bliver anmeldt.
Men det har vi reelt ikke ressourcer til i dag.
Ikke i en kommune, som kun bruger ⅓ af det budget, som de danske kommuner i gennemsnit bruger på naturområdet.
En tredjedel!!

Der skal være råd til naturen
Derfor provokere det mig også tit, når statsministeren eller andre i regeringen mener, at vi snildt kan spare på “bureaukratiet” i kommunerne.
Der er altså områder, hvor vi dårligt kan håndhæve lovgivningen og den beskyttelse, der skal være af vores kyster. 
Der er opgaver, hvor vi burde have flere ansatte til at beskytte vores fælles naturværdier.
I Finansministreret vil det nok optræde som kommunalt bureaukrati, men i dette tilfælde burde vi have mere og ikke mindre.
Stod det til mig, så opprioriterede vi dette område. 
For der skal være råd til naturen og råd til at beskytte den.

En særpræget – og foruroligende oplevelse
Til sidst vil jeg gerne dele en lille særpræget oplevelse fra Christiansminde for nogle uger siden – under en sen fredagsdukkert. 
Jeg kender godt morild, og der var flot morild i august …. men i januar?
Da jeg kiggede efter, så lyste det også langt kraftigere end morild, og jeg kunne se, at det ikke var de små lysende morild-alger - men gopler, som man tydeligt kunne se svømme rundt i vandkanten. Ikke mindst når jeg plaskede i vandet, lyste de kraftigt op.
Det var meget fascinerende.
Da jeg fik det undersøgt, så var det jo nok ribbegopler, der som invasiv art også går under navnet dræbergopler.
De er endnu et eksempel på, hvordan menneskets færden på foruroligende vis er med til at omforme og forandre naturen. 

Men det er vores ansvar at beskytte naturen.
Derfor står vi jo her i dag!
Tak til DN Svendborg – og tak til jer alle for at dukke op til kyndelmissebål.