Nyhed

Velkommen til de nye menighedsråd

Velkomst til de nye menighedsråd: Tænk på naturen

Danmark Naturfredningsforening Svendborg har sendt en velkomsthilsen til de nyvalgte menighedsråd i kommunen. Her opfordrer DN Svendborg rådene til at være opmærksomme på det store ansvar, som de har, for at sikre en bæredygtig forvaltning og udvikling af kirkernes grønne områder og jordbesiddelser.

– Mange af kirkerne i Svendborg Kommune ejer både landbrugsjord og skove og har således mulighed for at gøre en stor indsats for naturen ved at prioritere natur- og miljøhensyn, siger formand for DN Svendborg, René Lund Chetronoch. – Derfor opfordrer vi nu de nye menighedsråd til at arbejde for:

  • at bevare gamle træer
  • at vedligeholde stendiger uden brug af sprøjtegift
  • at begrænse lys på kirkerne, så flagermusene også kan leve i de gamle bygninger
  • at tænke mere natur og økologisk landbrug ind i forpagtningskontrakter
  • at stille naturvenlige krav til drift af skove
  • og at stille krav om bæredygtig jagt i jagtlejekontrakter

I sin velkomsthilsen peger DN Svendborg også på Grøn Kirke-netværket www.gronkirke.dk der omfatter kirker, som har forpligtet sig til at arbejde aktivt for natur, miljø og klima. 

> Henvendelsen til menighedsrådene kan læses her i sin helhed