Kyndelmissebål - Bevar kysterne ubebyggede
Hvert år siden 2015, hvor Svendborg Kommune, blev valgt til at lægge areal til et forsøgsprojekt med byggeri langs kysten, blandt 9 andre kystnære forsøgsprojekter, fordelt over hele landet, har DN Svendborg markeret utilfredsheden med denne beslutning ved at tænde bål på Christiansminde strand. I Svendborgs tilfælde var der tale om en udvidelse af Hotel Christiansminde og etablering af en kunstig ø ud for hotellet.Kyndelmisse 2020
DN Svendborgs kyndelmissebål 2020, 2. februar, havde omkring 70 deltagere.
Vejret var med os, formand for Svendborg Kommunes Miljø- og Naturudvalg, Bruno Hansen, holdt båltalen, Christian Søgaard spillede til fællessang og fik alle lært at synge omkvæd til klimasangen ”Sne” – og formand for DN Svendborg, René Lund Chetronoch, fortalte om baggrunden for DNs årlige kyndelmissebål, nemlig ønsket om at beskytte kysterne mod byggeri. Der var fakler, en snaps at varme sig på og højt humør.
Vi har lånt Bruno Hansens talepapir – og af Christian Søgaard lånt teksten til klimasangen, så du kan læse med.